Om Byens Egen Bil

Med Gl. Rye Brugsforenings delebilsordning, Byens Egen Bil, findes der nu - for vist nok første gang nogensinde - en brugsforening, som tilbyder sine medlemmer at abonnere på en delebil.

Baggrund

Den kollektive trafik til og fra Gl. Rye er ikke voldsomt udviklet nu om dage - og bliver det formentlig aldrig igen. Mange familier har et transportbehov, der overstiger en enkelt bil - men som måske ikke helt rækker til anskaffelse af bil nr. to. Løsning: En delebil.

Projektet

Vi har fundet to hovedsamarbejdspartnere, nemlig Sydbyens Auto (leasing af bil + service) og Dagli'Brugsen Gl. Rye (administrativt fixpunkt og støttemuligheder via Coops Medlemsinnovationspulje) - samt seks sponsorer (fire lokale og to eksterne). Hertil kommer pt. otte medlemshusstande med i alt 13 "chauffører".

En dannelsesrejse

Byens Egen Bil kan nu i ro og mag blive klogere på lokale kørselsmønstre, økonomiens bæredygtighed - og sondere terrænet med hensyn til, om der engang skal en bil mere på vejen. Forhåbentlig en elbil...

Kontakt gerne Ole Jeppesen for yderligere oplysninger: mail@olejeppesen.dk